Akutrejser til Grønland

I tilfælde af dødsfald i din nærmeste familie i Grønland, og du ikke selv har midler, kan du ansøge om tilskud til billetten.

Det Grønlandske Hus har ingen økonomisk mulighed for at give tilskud til rejser til og fra Grønland.

Social- og Integrationsministeriet administrerer ordningen om tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland. Fra ministeriets hjemmeside fremgår det: ”Puljen til rejseudgifter til, fra og i Grønland" indeholder begrænsede midler. Derfor giver vi i første række tilskud til rejser i forbindelse med begravelser af børn og forældre. Ansøgningsskema og vejledning kan du finde her

Har du brug for hjælp til ansøgningen kan du kontakte socialrådgivningen i Det Grønlandske Hus i Aalborg 98 14 68 00.

Inden du kontakter Det Grønlandske Hus skal du selv skaffe en dødsattest eller en udtalelse fra sygehus, dokumentation for slægtskab, dokumentation på de sidste tre måneders indtægt. Din ansøgning behandles hurtigere, hvis du selv skaffer oplysning om rejsens pris og hvornår der er mulighed for at komme af sted.

 

Ansøgninger til kommunen

Du kan søge din sagsbehandler om hjælp i henhold til Lov om aktiv socialpolitik. Om du får bevilget en rejse vil være afhængigt af din personlige og økonomiske situation. Det er op til sagsbehandlerens skøn om rejsen er en nødvendig udgift for dig.