Rasmus Lyberth med band - JULEKONCERT

Skråen i Nordkraft, Aalborg - søndag d. 26. november 2017

Billetter kan købes på Skråens hjemmeside: https://skraaen.dk/spillested/arrangementer/rasmus-lyberth-m-band/

Læs mere under billederne.

rasmus_2015_gr.JPG
Rasmus Lyberth - foto Titken Jakobsen -mindre.jpg

 

“Verdensmusik i verdensklasse” skrev Sermitsiaq sidste år i december om Rasmus Lyberths traditionsrige julekoncert i København.

Den 26. november kommer den populære sanger til Aalborg med sit hold af dygtige musikere: Ayi Solomon (Ghana - percussion), Kristoffer Jul Reenberg (DK - piano) og Ulrik Skytte Andersen (DK - bas).

Sammen med Rasmus Lyberths uforlignelige stemme tryllebinder de publikum i en ganske enestående grad, hvilket tydeligt ses af disse citater fra publikum:

Storslået, rørende, nærværende, smukt. Et orkester i topklasse og Rasmus i front med sin helt unikke og fantastiske stemme og autentiske væsen. Det var en skøn rejse, tak for det.

Rasmus forstår at samle nogle knald dygtige musikere om sig, som sanger er Rasmus uovertruffen.

Fantastisk koncert, som jeg absolut ikke ville have gået glip af. Han kan ikke blive bedre.

Rasmus Lyberth julekoncert var en fantastisk oplevelse, der til fulde overgik mine forventninger. Jeg vil mene, at han på en måde også overgik sig selv.

Sermitsiaq, dec. 2016 (Julekoncert i Christians Kirke, København): “Glæden ved at opdage nye musikalske udtryksformer og samværet med kunstnere fra alle dele af verden har i mange år præget Rasmus Lyberths musikalske verdensbillede. Der er i helt bogstavelig forstand tale om verdensmusik. Men de skiftende udtryk og musikalske fornyelser gennem årene har ikke ændret på, at han har bevaret den popularitet, der blev grundlagt helt tilbage i 1970’erne. Og alt tyder på, at populariteten også i fremtiden er langtidsholdbar.”