Tilbage til Alle begivenheder

Nanook Unplugged Duo

  • Studenterhuset 10 Gammeltorv Aalborg, 9000 Denmark (kort)

Glæd jer til den 1. marts 2024

Her får vi nemlig besøg af Elsner-brødrene fra Nanook! Studenterhuset og vi fra Det Grønlandske Hus i Aalborg er indgået i et samarbejde, således vi hermed kan præsentere dette fantastiske band.

Nanook, som efterhånden har fået et stort repertoire i form af 5 studioalbums og flere singler, er kendt for deres live-optrædener både i hjemlandet Grønland, men også her i Danmark og udlandet, hvor bandet har turneret flittigt. Bandet har over 5 millioner streams på deres musikvideoer, som indeholder alt lige fra klimaforandringer til den smukke grønlandske natur og de stærke kontraster, der kan være i landets samfund.

De prisvindende sangskrivere og brødre, Frederik og Christian Elsner, optræder denne aften i en akustisk konstellation, hvor de performer de kendte Nanook-sange med deres vokaler og akustiske guitarer. Har man ikke oplevet duoen, får man en ny opfattelse af sangene, da man med ekstra nerve og nærvær får servering på helt tæt hold – lidt som da de skrev sangene hjemme i deres stuer. På sætlisten bliver der også plads til et par af Frederiks egne velkendte sange fra solokarrieren. Kom og nyd en helt speciel og intim aften af den mere sjældne af slagsen.

Køb dine billetter her: Tryk

Tidligere begivenhed: 24. februar
Karrieremessen 2024
Senere begivenhed: 21. marts
APPITTA! // KOM OG SPIL!