ARRANGEMENTER

Det Grønlandske Hus i Aalborg arbejder med at udbrede viden om Grønland gennem forskellige kulturelle arrangementer. 

Vi holder foredrag om Grønland, arrangerer koncerter med grønlandske bands og udstiller kunst af grønlandske kunstnere. Vi har af og til en udstilling i huset, som gratis kan besøges.

Hvert år fejrer vi Grønlands Nationaldag d. 21. juni og holder julearrangement i november. Siden 2017 er nationaldagen blevet afholdt i Aalborg Zoo med taler, musik og smagsprøver. På denne festdag er entreen til Aalborg Zoo gratis for alle med tilknytning til Grønland.

Du kan også følge med i vores arrangementer via vores kalender, nyhedsbrev eller på vores facebookside.

UNDERVISNING

Vi underviser elever i folkeskoler og på ungdomsuddannelser om Grønland. Undervisningen foregår både i Det Grønlandske Hus i Aalborg og ude på skolerne.

Vi tilbyder at holde foredrag om Grønland for forskellige foreninger.

Vi kan desuden tilbyde vejledning i forbindelse med rejsemål i Grønland, erhvervsmæssige forhold i Grønland og vejledning i forbindelse med projekter om Grønland og grønlændere i Danmark.   

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på:
Tlf. 98 14 68 00
Mail: aalborg@dgh-aalborg.dk 

Appitta - KOm og Spil

Den sidste torsdag i måneden er der åben scene, hvor du kan komme og optræde. Hold dig orienteret i huset og på vores facebookside.