Inklusionsprojektet Arctic street LAB

Arctic Street Lab (tidligere Arctic Street Food) er et inklusionsprojekt under Det Grønlandske Hus i Aalborg, som tilbyder unge med grønlandsk baggrund et afklarings- og opkvalificerende forløb.

Målgruppen er 18 – 30-årige herboende grønlandske unge, som har behov for en helhedsorienteret og til tider håndholdt indsats, inden de er klar til at starte uddannelse eller varetage fast arbejde.

Forløbende oprettes i samarbejde med Jobcenter Uddannelseshuset, hvor den unge er med til at tilrettelægge eget forløb.

Et forløb i Arctic Street Lab står på to ben: Det ene ben er fokus på kulturforståelse og inklusion, så den unge opnår et trygt tilhørsforhold til både den grønlandske og den danske livsverden. Det andet ben er den individuelle faglige opkvalificering, således at fremtidig uddannelse eller beskæftigelse kan realiseres.

Projektets formål er:

· At tilbyde en individuel helhedsorienteret socialpædagogisk indsats med et godt og meningsfyldt liv for den enkelte som mål.

· At give unge med grønlandsk baggrund en mulighed for at udforske den grønlandske og den danske kultur for derved at kunne forholde sig bedre til egen identitet.

· At deltage aktivt i en positiv formidling af grønlandsk kultur, som er vigtig for at kunne nedbryde fordomme. Derudover etablerer nye fællesskaber gennem kulturmøder og dialog. Dette ved at deltage i forskellige arrangementer med projektet.

Nordjyske skrev om projektet i november 2022 - læs med her.

Kulturarrangementer med foodtruck

Arctic Street Lab har en foodtruck, som tages med til forskellige arrangementer, som led i udbredelse af den grønlandske kultur. Foodtrucken er en moderniseret pølsevogn, som er dekoreret med tupilakker, så vognen passer til os i Arctic Street Lab.

I samarbejde med de unge tilbyder vi uddeling af smagsprøver til diverse arrangementer, og deltager fast i ZOO til Grønlands nationaldag, og Jul i Det Grønlandske Hus. Ved disse

arrangementer laves der smagsprøver med grønlandske råvarer i centrum. De unge er med til planlægning af menuen, indkøb samt serveringen.

I Arctic Street Lab møder de unge virkeligheden med dens mange facetter og muligheder og motiveres til iværksætteri og selvstændighed – med base i trygge rammer og fællesskab på Limfjordsværftet i Aalborg.

Formålet med deltagelse i kulturarrangementer er, at give unge grønlændere en mulighed for at gå på opdagelse i den grønlandske- og den danske kultur, for derved bedre at kunne forholde sig til og være stolte af deres egen identitet.

Hvis du vil høre mere om projektet eller booke os til et arrangement, så tøv ikke med at kontakte os! Hvis du kommer forbi havnen, giver vi en kop kaffe.

Du kan også følge os på vores SoMe platforme: Facebook: https://www.facebook.com/people/Arctic-Street-Lab-Aalborg/61572972486510/?_rdr.

Instagram: https://www.instagram.com/arcticstreetlab9000/#

Projektet er støttet af Socialstyrelsen i Danmark og modtager derudover private donationer for at kunne deltage med de unge til f.eks. kulturelle arrangementer.

Kontakt:

Projektleder

Christina Jæger
ccj@dgh-aalborg.dk
Mobil: 30 95 78 19

Projektmedarbejder

Gertrud Lorentzen
gel@dgh-aalborg.dk
Mobil: 30 95 79 63

Adresse:

Skudehavnsvej 30 (Limfjordsværftet), 9000 Aalborg

Åbningstider:

mandag 11:30 – 15:00

tirsdag 9:00 – 15:00

onsdag 9:00 – 15:00

torsdag 9:00 – 17:00

fredag 9:00 – 14:00