FRIREJSER
Som studerende, der er godkendt til uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre samt modtager stipendium fra Grønlands Selvstyre eller Statens Uddannelsesstøtte (SU), har du ret til at ansøge om frirejser.
Alle frirejser omfatter fuld dækning af billetudgifter med billigst mulige transportmiddel, samt nødvendige overnatninger. Der bevilges ikke dækning for udgifter ved ændring af fly- eller togbilletter.
Du kan søge om frirejse i forbindelse med:
Start- og hjemrejse (mulighed for godstransport, hvis du skal have familien med)
Ferie
Praktik eller udvekslingsophold i og udenfor Grønland
Tilstedeværelse ved fjernundervisning
Sygeeksamen eller optagelsesprøve
Dødsfald eller sygdom i nærmeste familie
Orlovsrejse
ANSØGNINGSPROCEDURE
Send en mail til din vejleder. Du skal altid ansøge om en rejse i god tid.
Ved ferierejser skal ansøgningen være modtaget senest 4 uger inden den ønskede afrejsedato, hvis du vil være sikker på, at vi dækker hele rejsens beløb.
Studerende med bevilling er automatisk dækket af Selvstyrets erhvervsrejseforsikring.