Tilbage til Alle begivenheder

Filmvisning: "Pilluarneq Ersigiunnaarpara" ("Lykken skræmmer mig ikke længere")

  • Det Grønlandske Hus i Aalborg Vesterbro 79 Aalborg, 9000 Danmark (kort)

Tirsdag d. 16. november kl. 19 har vi glæden af at kunne vise den vigtige og prisvindende grønlandske dokumentarfilm "Pilluarneq Ersigiunnaarpara" ("Lykken skræmmer mig ikke længere"), produceret af Nivaara Films for Socialstyrelsen i Grønland.

Filmen handler om to personer, der begge som børn har været udsat for seksuelle overgreb. Gukki Nuka (53 år) er kunstner, og skal nu tilbage til sin barndomsby Uummannaq, hvor overgrebene fandt sted. Kornelia (24 år) kæmper med angsten i dag, men har brudt den onde cirkel og kæmper for at få et liv med den frihed, hun selv ønskede som barn.

Dokumentarfilmen blev lanceret i november 2019 i Nuuk, hvor den derefter var på turne i Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Narsaq og Tasiilaq. Filmen blev også vist på landsdækkende tv via KNR i februar 2020 og har været vist på filmfestivaler rundt om i verden.

Til filmvisningen har vi inviteret CSM, Center for Seksuel Misbrug, som vil fortælle om deres arbejde i Danmark.

Arrangementet er gratis og vi vil servere kaffe og te. Tilmeld dig gerne her.

OBS: Da filmen indeholder stærke scener, er filmen er ikke egnet for børn under 15 år. Det anbefales at børn mellem 15 og 18 år er sammen med en voksen, hvis de skal se filmen.

Tidligere begivenhed: 3. november
Rodløs Kultur Festival
Senere begivenhed: 5. december
AFLYST! Juullerpalaartitisineq // Julearrangement