Kom og deltag i det årlige julearrangement med julemarked i Det Grønlandske Hus i Aalborg lørdag den 2. december
Traditionen tro starter vi ud med en grønlandsk mindehøjtidelighed i Vor Frue Kirke fra klokken 13 til 14.
Klokken 14.30 åbner vi op for julemarkedet i gården ved Det Grønlandske Hus. Her kan du gå på opdagelse blandt de mange spændende borde, hvorfra der sælges unikt håndarbejde og husflid. Find den perfekte julegave til dine kære eller forkæl dig selv med smukke kreationer. Det vil også være muligt at købe grønlandsk proviant i husets butik.
Vi sørger for en hyggelig eftermiddag fyldt med juleglæde, kreativitet og hjertevarm atmosfære. Til at hjælpe os med julehyggen har vi blandt andet inviteret et kor og Arctic Street Lab kommer og laver grønlandsk inspireret julesnacks. Juleklip, godteposer til børnene og dans om juletræet må vi heller ikke glemme. Og hvem ved… måske dukker julemanden op?
Hop i dit varme tøj for i år afholdes julemarkedet udenfor. Vi glæder os til at byde jer alle velkommen.
Link til facebook-begivenheden.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der på dagen vil blive taget billeder, som benyttes til markedsføring og ekstern brug