Fra performancekunst til følelser og samfundskritik, der kryber ind under huden. Det Grønlandske Hus i Aalborg er stolte af at arbejde sammen med ord- og litteraturfestivalen ORDKRAFT om at præsentere stærke grønlandske og danske forfattere, der skriver med Grønland i fokus på årets Ordkraft Ord- og Litteraturfestival.
Lørdag 9. april kan du blandt andet opleve Kim Leine og Iben Mondrup, samt de to grønlandske forfattere Jessie Kleemann og Sørine Steenholdt, på Royal Stage i Nordkraft i forfattermedleyet "Grønland i fokus".
Både Kleemann og Steenholdt skriver på hver sin måde om det, der gør ondt: Steenholdt gennem noveller der fører os ind i en hård opvækst præget af omsorgssvigt, set fra barnets synsvinkel, mens Jessie Kleemanns flersprogede digtsamling omkredser klima og geopolitik, men også forholdet mellem Danmark og Grønland.
Vi glæder os til at byde alle fire forfattere, der hver især giver Grønland og det grønlandske folk en stemme, velkommen på scenen. Læs mere om dem alle herunder.
Deltagere: Jessie Kleemann, Sørine Steenholdt, Iben Mondrup og Kim Leine.
Læs mere om forfatterne her.
Tid og sted: lørdag d. 9. april kl. 11:15 - 13:15 på Royal Stage i Nordkraft.
Pris: 175 kr. for en dagsbillet (100 kr. for studerende).
Billetter kan købes på her.
Tak til Statens Kunstfond for at støtte forfatternes rejse til Aalborg.
Foto af Jessie Kleemann: ildiko grant fra GRANT FOTO
Foto af Sørine Steenholdt: Christian Klindt Sølbeck