Vi er glade for at kunne meddele, at Anna Lynge er blevet ansat som direktør i Det Grønlandske Hus fra 1. januar 2023. Anna har boet 21 år i Nordjylland og er et kendt ansigt i huset, både som bruger, aktivt medlem i de grønlandske foreninger og ikke mindst som forperson for Det Grønlandske Hus i Aalborgs bestyrelse fra 2019 - 2022. Anna har i mange år arbejdet med undervisning for unge og voksne bl.a. på VUC og på Ranum Efterskole og har siden marts 2022 været forperson for Integrationsrådet i Aalborg Kommune. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde!