ANBEFALING: Tarnima Nammatai / Jeg bærer min sjæl

Fra Det Grønlandske Hus i Aalborg vil vi gerne anbefale teaterforestillingen Jeg bærer min sjæl / Tarnima Nammatai på Vendsyssel Teater i Hjørring. Gæsteforestillingen vises d. 22. og 23. marts og er et visuelt, musisk teaterstykke om overgreb, kærlighed, magt, tilgivelse og håb. Vi møder barnet, der har oplevet smerte, den voksne, der forsøger at trøste og politikeren, der smælder. Vi mærker fællesskabets glæde og nødvendighed – og urkraften, der bærer os alle til nye steder i livet.

Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde mellem Hanne Trap Friis, grønlandske scenekunstnere og musikere. Med udgangspunkt i virkelige menneskers personlige beretninger væves de sceniske elementer sammen og kommer til udtryk gennem ord, musik, dans, sang samt projekterede billeder. Forestillingen er på dansk.
Du kan læse mere om forestillingen her og se en trailer her.

Hvornår: 22. og 23. marts 2023 kl. 19.30
Hvor: Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Pris: 285 kr. (Under 25 år/studerende: 75 kr.) Køb billet her.