Fra fredag 30. august til søndag 1. september mødtes grønlandske foreninger til Aasivik stævne ved Herning.
I år var det 25-års jubilæum for stævnet, og arrangørene fra Det Grønlandske Hus i Aarhus havde sammen med de grønlandske foreninger i Midtjylland Nanoq, Neriuut, Kajak, Agpa, Kilitaq, Unaaq, Iserfik Nutaaq, Tasermiut, Klub 94, Kaffemik sammensat et hyggeligt program. Det Grønlandske Hus i Aalborg bidrog med bustransport fra Aalborg, hvorfra ti deltagere fredag tog afsted med bussen.
På Aasivik-stævnet var der blandt andet flaghejsning om lørdagen, korsang, husflid-workshop og fællesspisning. Herunder kan du se billeder fra weekenden, hvor der deltog omkring 80 personer.
Fotos: Valerius Gabrielsen